Læreplan

Hvem er vi?

Børnehuset Nord er en Dansk Idræts Forbund certificeret idrætsinstitution, med op til 105 børn i alderen 0-6 år. Det som kendetegner institutionen er at der arbejdes pædagogisk, gennem hele dagen, for at inkludere alle børn og deres forskelligheder, gennem bevægelse, leg og idræt.

Institutionen består af to fysisk adskilte huse. I vuggestueafdelingen er der 9 medarbejdere og 8 i børnehaveafdelingen, derudover har vi 4 pædagoger ansat i projekt ”Flere pædagoger til institutioner med børn i udsatte positioner” som stopper den 31 december 2021. Fælles for begge afdelinger er, at de har små aktivitetsrum som kan bruges til mindre grupper af børn. Eksempelvis er der etableret et bålsted, et udendørs træværksted, et gårdmiljø til strukturerede lege- og bevægelsesaktiviteter, og indenfor indrettet et kreativt værksted og læsekrog. Til institutionen hører der to motoriske udfordrende legepladser. Desuden er der også en kolonihave og minibus til rådighed. I børnehaveafdelingen er der en stor lys sal med tilhørende motoriske og musikalske redskaber, som begge afdelinger benytter.

Arbejdet med det pædagogiske grundlag og de 6 læreplanstemaer

I Børnehuset Nord arbejder vi ud fra dagtilbudsloven. En del af loven, er den styrkede pædagogiske læreplan, som er arbejdsgrundlaget for hele vores pædagogiske praksis her i Børnehuset Nord.

Fokusområder i den nye styrkede pædagogisk læreplan: 

  • Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennemtrygge og pædagogisk læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i børneperspektivet. 
  • Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter barnets brede læring, herunder nysgerrighed, gå-på-mod, selvværd og bevægelse, indenfor og på tværs af følgende temaer: Alsidig personlig udvikling, Social udvikling, Kommunikation og sprog, Krop, sanser og bevægelse, Natur, udeliv og science, Kultur, æstetik og fællesskab. 
  • Forældrene har det primære ansvar for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derfor skal forældrene involveres og inddrages aktivt i samt have indflydelse på dagtilbuddenes arbejde, der rammesættes og virkeliggøres af det pædagogiske personale og ledelse”.

I Børnehuset Nord betragtes arbejdet med ”Den styrkede læreplan” som en dynamisk proces. Arbejdet med at etablere et pædagogisk læringsmiljø gennem hele dagen, herunder i hverdagsrutiner, planlagte aktiviteter og børneinitieret leg har et stadigt større fokus i det pædagogiske arbejde.

Der arbejdes der med et fælles pædagogisk grundlag med en række centrale elementer, som skal udgøre den forståelse og tilgang, hvorpå der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse i Børnehuset Nord. 

I de seks læreplanstemaer er fastsat to pædagogiske mål for hvert læreplanstema. Her er der også blevet arbejdet med at tilrettelægge det pædagogiske læringsmiljø i Børnehuset Nord i sammenhæng med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Et andet nyt tiltag i læreplanerne er arbejdet med evalueringskulturen i Børnehuset Nord. Her vil der blive arbejdet med evaluering, refleksion og dokumentation i flere og nye sammenhænge. Igen med fokus på sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vi planlægger det pædagogiske arbejde i vores måneds- planer, som I forældre får igennem AULA. Månedsplanerne planlægges med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer. 

Vi fokuserer vores pædagogiske arbejde med børnene i Børnehuset Nord om de planlagte aktiviteter og dagens rutiner. Vi evaluerer og dokumenterer vores aktiviteter og rutiner fx billeder, video, børnenes kreativitet og på skrift.

Hvem er vi?
  • God start Ung mor

    Børnehuset Nords vuggestueafdeling har tilbuddet ”God Start Ung Mor” tilknyttet. Tilbuddet har til formål at styrke de unge mødres forældrekompetencer, både under graviditeten og efter fødslen.

  • HIPP HOPP+

    I Børnehuset Nords storbørns gruppe, arbejdes der med HIPP HOPP som er et struktureret førskole program med aktiviteter til 30 uger, som forældre kan deltage i og gennemføre sammen med deres barn. Programmet skal udvikle sprog, motorik og problemløsnings evner.

     

  • Pædagogisk idræt

    I Børnehuset Nord er der fokus på bevægelse og pædagogisk idræt. Der arbejdes med kropssproget, bevægelseslege og børnenes bevægelseskultur. I begge afdelinger er der fokus på bevægelseslege på legepladsen og der er en bevidsthed om at udvide grænserne i læringsmiljøet for, hvad børnene må hoppe på, hoppe ned fra og hvor de må løbe. Derudover arbejdes der på stuerne i mindre grupper med bevægelse og bevægelseslege.

    Pædagogisk idræt danner grundlaget for vores pædagogiske tilgang for, at styrke børnenes udvikling, dannelse, læring og trivsel.

    Vi arbejder didaktisk med at få implementeret bevægelse og pædagogisk idræt ind i alle pædagogiske læringsmiljøer, som børnene møder i løbet af dagen.

  • Styrk Sproget

    ”Styrk Sproget” og ”Sprogpakken” 

    I Børnehuset Nord arbejdes der meget målrettet og struktureret med sprogarbejde. Flere af medarbejderne har et diplom modul i børns sprogtilegnelse og der er ligeledes personaler der har været tilknyttet Tosprogs–Taskforcen ”Styrk Sproget” og indsatsen ”Sprogpakken”.

    LæseLeg

    I forhold til dialogisk læsning og LæseLeg, er det en metode der bliver brugt både i vuggestue- og børnehaveafdelingen. Dette er en metode som vi bruger og som er en metode som virker efter hensigten. I børnehaveafdelingen samarbejdes der med flersprogpædagoger omkring LæseLeg og de tilhørende aktiviteter. Børnene deles fx. op i små grupper efter sproglig kunnen og alder. Personalet er med til at udarbejde aktuelle aktiviteter i forhold til netop den bog, som bliver læst i gruppen. Der samarbejdes om aktiviteterne, så alle børn deltager i de aktuelle aktiviteter, som passer til den igangværende bog. Alle får derigennem visualiseret begreberne, som der er fokus på.

    Sprogvurdering

    I Børnehuset Nord sprogvurderes der efter gældende lovgivning. Derudover sprogvurderes alle vores tosprogede børn for at sikre deres sproglige kunnen. Vuggestueafdelingen sprogvurderer de ovennævnte børn, inden de starter i børnehaveafdelingen. Forældrene bliver altid inddraget både før og efter en sprogvurdering. Generelt tilbydes børnenes forældre vejledning til sprogstimulering.

  • Forældre og forældrebestyrelsens inddragelse

    Forældreperspektivet er noget der vægtes højt i samarbejdet med forældrene og i forhold til arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Institutionens aktuelle læreplanstema i de respektive afdelinger bliver løbende fremlagt og gennemgået på forældrebestyrelsesmøder. Her har forældrebestyrelsen mulighed for at komme med idéer og input til de pædagogiske læreplaner og til formen på forældremøder.

    I selve læreplansarbejdet er forældrebestyrelsen inddraget i udarbejdelsen, evalueringen og opfyldelsen af denne. Ligeledes er forældrebestyrelsen med i arbejdet omkring at skabe gode overgange imellem institutionen og hjemmet. Børnehuset Nord benytter sig af, at forældrebestyrelsen har kendskab til nærområdet og deres eventuelle viden omkring tilbud og muligheder der findes i nærområdet.

    På det årlige forældremøde, formidles eksempelvis et af de seks læreplanstemaer, det pædagogiske grundlag eller et idræts relateret emne. Derved bliver læringstemaerne frisket op, og forældrene vises den pædagogiske faglighed, der kommer til udtryk gennem forskellige aktiviteter med og omkring børnene.

    Praksisfortællinger er en integreret del af Børnehuset Nords forældresamarbejde. Disse mundtlige overleveringer anvendes dagligt og prioriteres højt i mødet med forældrene. Praksisfortællingerne bruges bevidst til at anerkende og synliggøre barnets evner og kompetencer overfor forældrene. 

Det fælles pædagogiske grundlag
  • Barnesyn

    Barnesyn

    Barnet bliver set som et kompetent og selvstændigt menneske, som i takt med sin udvikling bliver støttet og guidet til sin nærmeste udviklingszone af tillidsskabende pædagogiske personale. Barnet kommer med egne ressourcer, som personalet lærer at kende og hjælper barnet med at udvikle. Et barn skal være aktiv deltager i eget liv. Det betyder, at barnet skal have mulighed for at tage del i hverdagsrutinerne fx i spisesituationer via borddækning, afrydning efter maden og fejning af gulvet. Det betyder også, at barnet skal opleve pædagogiske personaler som afventer, så barnet får den nødvendige tid og ro til selv at komme på en løsning på en udfordring. De pædagogiske personaler sørger for at skabe læringsmiljøer, hvor barnets perspektiver og initiativer ses, høres og understøttes. For at møde børn ens, skal de mødes forskelligt, med netop de ressourcer de kommer med. I praksis betyder det, at selvom barnet er stille af sind, eller ikke har et verbalt sprog endnu, bliver de inkluderet i fællesskabet.

    • Barnet møder tilgængelige og nærværende pædagogiske personaler
    • Barnet møder tydelige og respektfulde pædagogiske personaler
    • Barnet møder en forudsigelig hverdag
    • Personalet lader barnet prøve selv først
    • Personalet tager individuelle hensyn
    • Barnet skal altid have mulighed for at lege med nogen
    • Barnet er savnet, når det er fraværende
    • Barnet skal opleve sig som en del af fællesskabet
    • Barnet møder muligheder for bevægelse, leg og idræt
  • Dannelse og børneperspektiv

    Dannelse og børneperspektiv

    Barnet har mulighed for medbestemmelse for og at kunne vælge til og fra fx. hvor skal turen gå hen, sange, bøger til højt læsning, menu til maddage, om barnet skal lege inde eller ude, valg af beskæftigelsesmaterialer til kreative aktiviteter, samt valg af bevægelseslege.

    Barnets medbestemmelse og medansvar i dagligdagen ligger indenfor de rammer det pædagogiske personale har lagt. Uden denne bevidsthed, vil barnet ikke få en reel medbestemmelse. Jo ældre barnet bliver, jo mere indflydelse og medansvar bliver det tildelt.

    Barnet, i Børnehuset Nord, bliver dannet igennem leg, bevægelse og hverdagsrutiner. Barnet bliver udfordret i at danne sig et billedet af verden og finde frem til ”livets spilleregler”, og hvordan vi indgår i samspil og relationer med andre. Når barnet møder både voksen- og børneinitierede læringsmiljøer og de relationer det indgår heri, er det med til at danne barnets identitet.

    I Børnehuset Nord bliver både børn og deres forældre mødt om morgenen af et imødekommende og nærværende personale, som hilser dem velkommen og hjælper barnet i gang med dagen. Barnet bliver mødt på en omsorgsfuld og anerkendende måde.

    • Barnet har medbestemmelse
    • Barnet hjælper med hverdagsrutinerne
    • Barnet inddrages i egen dannelse via normer og værdier
    • Barnet initiativer mødes
  • Leg

    Leg

    I Børnehuset Nord møder barnet personale, der deltager og støtter legen, fordi legen har en værdi i sig selv og er så stor en del af barndommen og barnets læring. I Børnehuset Nord, er der mange forskellige steder at udfolde legen på, og mange forskellige måder at lege på. Barnets spontane leg respekteres og gives plads til i hverdagen. Personalet støtter barnet med at rammesætte og udvide en god leg, eller hjælper et barn, som ikke er helt sikker på, hvordan det kommer ind i en leg. I Børnehuset Nord lærer barnet at lege med hele kroppen, så barnet har mulighed for at deltage i både stillesiddende og aktive lege. Allerede i vuggestuen er der fokus på grundmotorikken og dens betydning for legen og trivsel.

    • Barnet har mulighed for at gå på andre stuer og lege
    • Barnet leger strukturerede bevægelseslege med personalet
    • Barnet kan lege både inde og ude hver dag
    • Personalet støtter barnet med at danne legerelationer
    • Barnet har mulighed for at lege forskellige steder og lege uforstyrret hver dag
    • Barnet kan ”gemme” en leg og komme tilbage til den senere
    • Det er tydeligt for barnet, hvor der kan leges forskellige lege
    • Personalet er opmærksomme på ikke at afbryde barnets leg
    • Barnet bliver forberedt på de overgange der kommer i løbet af dagen
    • Barnet møder personale, som er rollemodeller ved at være udforskende og legende i hverdagen
  • Læring

    Læring

    Barnet lærer gennem hele dagen, fra det træder ind af døren og den måde det bliver mødt på og indtil det vinker farvel og siger ”Tak for i dag”. Barnet lærer, når det leger i dukkekrogen med sin ven, når det spiser sin madpakke, er ude på legepladsen, og når det bliver puslet – altså der er læring i alle hverdagsrutiner, spontane og planlagte aktiviteter. Barnet i Børnehuset Nord skal tilbydes den trygge relation og mange forskelligartede læringsmiljøer, hvor det bliver tilgodeset. At barnet får mangfoldige og rige erfaringer med leg, bevægelse og andre aktiviteter. At barnet bliver mødt i sin leg og udfordret til at udvide legen via pædagogens deltagelse. Barnet møder personale, som støtter det i at fuldende en aktivitet fx feje gulvet færdig efter maden eller lægge et puslespil eller perleplade færdig, inden det går videre. Dette for at øge barnets koncentration og vedholdenhed, støtte barnet til at blive i aktiviteten og give det en succes oplevelse ved at gøre noget færdigt.

    Barnet lærer af at turde begå fejl, øve sig og slippe fantasien løs. Det pædagogiske personale skaber et alsidigt, inddragende og trygt læringsmiljø for barnet som fremmer eksperimenterende kompetencer, samt lyst til at lære og opleve verden omkring sig.

    I dagligdagen opstår der ofte situationer, hvor det spontane kan gribes og give barnet og personalet mulighed for at eksperimentere. At gribe fat i det spontane virker let og næsten tilfældigt. Alligevel anses det for at være vigtigt. At gribe fat i nuet stiller krav til, at personalet virkelig ser hvad der optager barnet her og nu, og hører hvad barnet siger samt forstår dettes intentioner. Spontane situationer giver barnet mulighed for selv at bestemme form og indhold i aktiviteten. Det er vigtigt for barnets læring, at personalet bevæger sig i alle tre læringsrum i løbet af dagen. 

    • Barnet lærer i de relationer det indgår i
    • Der er plads til at gå på opdagelse i Børnehuset Nord
    • Barnet har mulighed for at eksperimentere med nyt
    • Barnet har mulighed for at komme med sine idéer
    • Personalet hjælper barnet, når noget er svært
    • Barnet lærer af sine fejl og at det er ok at fejle
    • Barnet lærer at håndtere alle sine følelser
    • Kroppen bliver brugt hele dagen
  • Børnefællesskaber

    Børnefællesskaber

    Alle børn skal have mulighed for at være en del af fællesskabet - at være inkluderet. Det er i fællesskabet, at barnet lærer om sig selv, skaber sin identitet og lærer egne og andres grænser at kende. Det er her, at barnet introduceres for forskellige kulturelle normer og værdier. Det er i fællesskabet, at barnet spejler sig i andre og lærer ”livets spilleregler” at kende. Fællesskabet skal også skabe rum for, at barnet kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur, og at mobning forebygges.

    Det pædagogiske personale værner om fællesskabet for barnet ved fx at hjælpe det ind i legefællesskaber, tilbyde strukturerede bevægelseslege, holde samling og sørge for fællesoplevelser gennem ture, projekter og aktiviteter. Fællesskabet og inklusion dannes og vedligeholdes ligeledes ved at sætte ord på relationer og oplevelser. Det er personalets ansvar, at alle børn bliver inkluderet i fællesskabet og at fremhæve børnenes kompetencer.

    • Personalet sætter ord på barnet, for at inkludere det i børnefællesskabet
    • I Børnehuset Nord ses mangfoldighed som en ressource
    • Der er lege og ture på tværs af stuerne
    • Personalet bruger praksisfortællinger/narrativer
    • Barnet støttes til at være i centrum til samling og fælleslege
    • Barnet deltager i forskellige fællesskaber i løbet af dagen
  • Pædagogisk læringsmiljø

    Pædagogisk læringsmiljø 

    For at skabe det bedst mulige læringsmiljø for barnet, arbejdes der didaktisk. I forbindelse med planlægningsarbejdet, benyttes det pædagogiske værktøj PIXI, samt månedsplaner, som er en integreret del af hele barnets dag i Børnehuset Nord. Læringsmiljøet optimeres bl.a. ved børnene deles op i mindre grupper fx i forhold til alder og/eller udviklingsniveau og ved at kroppen bliver brugt aktivt hele dagen. Dette fremmer nærværet med hvert enkelt barn, og giver rum til fordybelse og større læring. For at skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen for barnet, arbejdes der bevidst med de daglige rutiner, samt visuelt understøttelse. Børnehuset Nord udnytter ressourcerne bedst muligt ved, at arbejde sammen på tværs af stuerne fx ved at organisere det praktiske arbejde og derved frigøre mere tid til børnene.

    I Børnehuset Nord, arbejdes der struktureret og systematisk med LæseLeg/dialogisk læsning, som metode. Udover at barnets sprog bliver mere nuanceret, bliver der skabt et trygt læringsmiljø, der skaber nysgerrighed og interesse for bøger og det de indeholder. LæseLeg og månedsplaner går året rundt, hånd i hånd med læreplanstemaerne.

    I Børnehuset Nord er der fokus på bevægelse, og en opmærksomhed på kroppens betydning for trivsel, læring, udvikling og dannelse. Barnet møder bl.a. voksenstyrede strukturerede bevægelseslege/pædagogisk idræt, der gavner inklusion, børnenes indbyrdes relationer, sociale udvikling, alsidige personlige udvikling, samt har en positiv afsmittende effekt på udvikling af sproget.

    Et andet læringsmiljø barnet kan møde i Børnehuset Nord, er ture-ud-af-huset med bussen, til fods eller med offentlig transport. Der er stor vægt på, at børnene kommer ud af huset for at opleve verden omkring sig – og får ord med på vejen. Især at komme ud i naturen, hvor der er højt til loftet og plads til de store armbevægelser, er en god oplevelse for børnene.

    I Børnehuset Nord oplever barnet hverdagsrutinerne som et naturlig læringsmiljø, og det pædagogiske personale er bevidste om, at der foregår læring for barnet i alle situationer. Derfor skabes der pædagogiske læringsrum hele dagen igennem, så barnet indbydes til leg og hermed læring, både inde og ude.

    • Personalet er forberedte
    • Læringsrummene er indbydende
    • Barnet bliver inddraget i hverdagsrutinerne
    • Barnet bliver introduceret til mange forskellige læringsmiljøer i løbet af en dag
    • Visuelt understøttelse giver barnet forudsigelighed og tryghed
    • Barnet deltager i både store og små fællesskaber
  • Forældresamarbejde

    Forældresamarbejde

    Børnehuset Nord er et mangfoldigt hus, hvor der er plads til den enkelte familie med respekt for forskelligheder. Der er fokus på ressourcer, hvor den gode historie og de gode intentioner vægtes højt i forældresamarbejdet. I Børnehuset Nord inddrages forældrene i eget barns læringsmuligheder. Det gøres bl.a. ved, at personalet har ”barnets læring” som fast punkt på alle forældresamtaler.

    Forældreperspektivet er et vigtigt aspekt i samarbejdet med forældrene, og i forhold til arbejdet, med de pædagogiske læreplaner. Læreplanstemaerne i de respektive afdelinger, bliver løbende fremlagt og gennemgået på forældrebestyrelsesmøder. Forældrebestyrelsen har mulighed for at komme med idéer og input til den pædagogiske praksis i Børnehuset Nord.

    På det årlige forældremøde formidles enten et af de seks læreplanstemaer, eller et tema fra det fælles pædagogiske grundlag. Derved vises forældrene den pædagogiske faglighed, der kommer til udtryk gennem forskellige aktiviteter med og omkring børnene. Læreplanstemaerne er ligeledes en måde at vise hvad børnene lærer, og hvorfor det er vigtigt, at de som forældre bakker op og deltager aktive i husets arrangementer, i den daglige dialog og i deres eget barns læring.

    Børnehuset Nords personale bygger bro mellem institutionen og hjemmet. Praksisfortællinger er en integreret del af husets forældresamarbejde. Disse mundtlige overleveringer anvendes dagligt og prioriteres højt i mødet med forældrene. Praksisfortællingerne bruges bevidst til at anerkende og synliggøre barnets evner og udvikling overfor forældrene, så der bliver en sammenhæng i barnets hverdag, læring og trivsel.

    • Personalet er nysgerrige og samskabende i samarbejdet med forældrene
    • Personalet er guidende og vejledende i forældresamarbejdet
    • Der bliver taget højde for den enkeltes forudsætninger
    • Der er daglig kontakt mellem forældre og personalet
    • Der er altid mulighed for at få en dialog med personalet
    • Der er fokus på den gode historie
  • Børn i udsatte positioner

    Børn i udsatte positioner

    I Børnehuset Nord vil barnet opleve, at samspillet mellem barn og voksen er særlig betydningsfuldt. Det pædago­giske personale i Børnehuset Nord har sammen med flersprogspædagoger, tale-hørekonsulent, motorikkonsulent, psykolog, PPR, pædagogisk inklusionsvejleder, sagsbehandler og sundhedsplejersker, et ansvar for at støtte børn i udsatte positioner.

    For at sikre alle børn deltager i fællesskabet, skaber personalet et pædagogisk læringsmiljø, hvor barnet udfor­dres og oplever mestring i forbindelse med bl.a. børne- og vokseninitierede lege og aktiviteter.

    I Børnehuset Nord er der opmærksomhed på, at der blive arbejdet i små børnefællesskaber. Her er der mulighed for at arbejde målrettet med barnets specifikke udfordringer, det være sig sociale, motoriske, sproglige eller andet. Personalet har stort fokus på, at eksklusion ikke forekommer, og at barnet altid har en ”pædagogisk bagdør”. Alle børn i Børnehuset Nord er en betydningsfuld del af børnefællesskabet, også børn i udsatte positioner.

    Børnehuset Nord ser forældre til børn i udsatte positioner som betydningsfulde i forældrefællesskabet. At alle bidrager med de ressourcer, som er tilstede i familien. Der prioriteres at støtte op omkring familien med fx ekstra forældresamtaler, også med deltagelse af tværprofessionelle samarbejdspartnere.

    • At barnet og dets forældre mødes med positive forventninger
    • At barnet møder personale, der tage ansvar for, at det føler sig betydningsfuld i fællesskabet
  • Sammenhæng

    Sammenhæng

    Børnehuset Nord forbereder barnet med at skabe sammenhæng til 0 klasse hver dag, året rundt, i et særligt læringsmiljø. De ældste børn fordyber sig i emner, der pirrer til deres nysgerrighed, og deltagelse i fællesskaber. Det pædagogiske personale arbejder struktureret med Slagelse Kommunes Kanon, samt tilhørende aktivitetsplan.

    Personalet arbejder målrettet med en legende tilgang, for at fremme børnenes sociale udvikling, evnen til at håndtere konflikter, koncentrationsevner, samt evnen til at forstå og løse opgaver.

    Bevægelseslegene har stor indflydelse på indholdet og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde med de ældste børn. Efter 2 år i børnehaven, er barnet fortrolig med rammerne omkring de vokseninitierede bevægelseslege. Disse lege giver en positiv social udvikling, trivsel, dannelse og læring. Bevægelseslegene er også en fast del af det sidste år i børnehaven.

    I Børnehuset Nord er der opmærksomhed på at fremme barnets mentale og fysiske robusthed.  Det indebærer, at det pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, skal have fokus på at understøtte, at børnene tør møde nye udfordringer, lære at lære, fordybe sig, være vedholdende, indgå i et børnefællesskab og tage initiativ til at indgå i relationer. Det pædagogiske personale tilrettelægger et læringsmiljø, hvor de ældste børn introduceres til og gives mulighed for at udvikle nysgerrighed over for bl.a. bøger, science, udeliv, matematik, bogstaver, tal, mønstre, former mv.

    • Barnet introduceres til nye aktiviteter og oplevelser
    • Barnet oplever flere ture ud af huset
    • Barnet deltager i nye børnefælleskaber på tværs af stuerne
    • I takt med tilegnelse af egen mestring, vil barnet opleve flere privilegier
    • Barnet oplever en sammenhæng til 0 klasse gennem Kanonen
    • Hvert år i juni afholdes et afslutningsarrangement for børnehavens ældste børn
    • Storbørns gruppen er deltagende i HIPP HOPP
Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan
  • Inddragelse af lokalsamfundet

    Inddragelse af lokalsamfundet

    I Børnehuset Nord inddrages lokalsamfundet med henblik på at styrke den tidlige indsats for sunde fritidsinteresser ved at etablere læringsmiljøer, hvor barnet bliver introduceret til forskellige former for idræts- og fritidstilbud. Dette er for at give barnet en større viden og indsigt i, hvad lokalsamfundet kan tilbyde, samt mulighed for at knytte nye venskaber. Det er af stor betydning i det forebyggende arbejde, og for barnets senere trivsel og valg, at det allerede i en tidlig alder, bliver præsenteret for en bred vifte af lokale tilbud.

    Forældregruppen inddrages i hvordan lokale tilbud kan benyttes, så det kan skabe nye læringsmiljøer for børnene i Børnehuset Nord. (Se bilag 2)

    • Samarbejde med lokale idrætsforeninger
    • Samarbejde med Nordhallen
    • Samarbejde med lokale spejdere
    • Samarbejde med naturvejledere
    • Samarbejde med Slagelse Bibliotek fx ”lokal udlån” af bøger
    • Samarbejde med Nordhuset
    • Samarbejde med Kokke- og Tjenerskolen Selandia
    • Samarbejde med Lokalpolitiet i Slagelse
    • Samarbejde med Landbrugs- og Gartnerskolen Selandia CEU (Jernbjerggård)
    • Samarbejde med Slagelse Brand- og Redning
    • Samarbejde med det lokale plejehjem Blomstergården
  • Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

    Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

    Børnehuset Nords personale bestræber sig på at være anerkendende i relationerne i alle læringsmiljøer. Målet er at knytte tætte relationer til hvert enkelt barn, og være nærværende og respektfulde i det daglige samvær. Det er i denne tætte relation, at der er grobund for udvikling af bl.a. selvværd, selvstændighed og selvrespekt.

    Ved at være nærværende, anerkendende og dyrke børnefællesskabet, skabes et rigt og givende børneliv. Barnet ses som værende unikt og samtidig som en vigtig del af fællesskabet. Hermed gives alle børn ens muligheder trods forskellige forudsætninger og alles følelser og behov betragtes som ligeværdige. Personalet lægger vægt på, at børnene inddrages i forbindelse med forhold, der vedrører dem selv.

    Ved indretning af stuerne tages der højde for det æstetiske ved fx, at der er plads til børnekunst på væggene, at der sørges for, at stuerne er ryddelige, at børnenes egne værker udstilles, at der er planter i vinduerne og at der er ”behageligt for øjet og sjælen” på stuerne. Legetøjet står så børnene kan se, hvad der er at vælge imellem, og selv kan nå det som de vil lege med.

    Børnehuset Nord har en bevidst pædagogisk tilgang til håndvask, toiletbesøg og bleskift med henblik på at hæve hygiejneniveauet, reducere sygdom og dermed skabe bedre rammer for trivsel og læring hos børnene.

    • I Børnehuset Nord respekterer børn og voksne hinanden
    • Vores fysiske læringsrum inspirerer til leg, bevægelse og idræt
    • Barnet har ret til at give udtryk for sin mening og krav på, at denne mening respekteres
    • Barnet har indflydelse på det æstetiske udtryk
    • Barnet har ret til et rent toilet
De seks læreplanstemaer
  • 1 - Alsidig personlig udvikling

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering,

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

    For at kunne udvikle sin personlighed forudsættes det, at barnet møder en anerkendende og medlevende omverden. Barnet skal udfordres og støttes i den personlige udvikling samtidig med, at barnet oplever sig værdsat for den det er. Barnet har brug for genkendelighed i hverdagen og for børn i udsatte positioner er dette en nødvendighed for at kunne fungere og udvikle sig.

    I Børnehuset Nord rustes barnet til at være nysgerrig, modig, tydelig og kompetent med gå-på-mod og glæde til at udforske sig selv og dets omverden. Det styrker barnets selvværd, empatiske evner, initiativ og lyst til indgå i fællesskabet. I Børnehuset Nord skal alle følelser rummes. Når man kender sin egne følelser får man en bedre forståelse for andres følelser og behov.

    Læringsmiljø 0-2 år

    • I Børnehuset Nords vuggestueafdeling vil barnet gennem hele dagen konkret opleve følgende:
    • Barnet og forældre mødes omsorgsfuldt, tydeligt og nærværende
    • Barnet vil møde krav til sin selvhjulpenhed indenfor nærmeste udviklingszone
    • Barnet oplever en forudsigelig hverdag igennem hverdagsrutinerne
    • Barnet møder velforberedte og engagerede pædagogiske personale i alle læringsmiljøer   
    • Barnets initiativ imødekommes af det pædagogiske personale ved at lade barnet gå på opdagelse og udforske mulighederne i huset 
    • Barnet møder læringsmiljøer, hvor der er tid til fordybelse ved bl.a. at være i små grupper
    • Barnet oplever sig betydningsfuld og værende en del at et fællesskab
    • Barnet oplever, at der værnes om legen og det læringsrum det selv skaber

    Læringsmiljø 3-6 år

    • Barnet og forældre mødes omsorgsfuldt, tydeligt og nærværende 
    • Barnet oplever en forudsigelig hverdag
    • Barnet vil møde krav til sin selvhjulpenhed efter alder og nærmeste udviklingszone
    • Barnet møder store og små fællesskaber også på tværs af stuerne
    • Barnet bliver motiveret til at deltage i alle hverdagsrutinerne
    • Barnet oplever sig at værende en del af fællesskabet
    • Barnet støttes i at udvikle egen deltagelskompetence, livsduelighed og gåpåmod
    • Barnet oplever at blive mødt empatisk

     

  • 2 - Social udvikling

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

    Social udvikling skabes i fællesskaber og gennem relationer til andre – fx i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel, dannelse, læring og udvikling. At bliver set og hørt af andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ.

    Barnet har brug for rammer, hvor det udvikler empati, tilknytning, relationer og sociale færdigheder. En forudsætning for, at barnet kan udvikle evner indenfor disse områder er, at de omgås voksne der er faglige professionelle.

    Læringsmiljø 0-2 år

    • Barnet møder sociale spilleregler i samværet med børn og personalet fx ved at de skiftes til at vælge sange, tage frugt fra fadet eller vente på, at det bliver deres tur
    • Barnet oplever personale som hjælper med, til at knytte venskaber og understøtter barnets leg og legerelationer
    • Barnet vil møde nærværende og omsorgsgivende personale, som lytter og går i dialog med barnet
    • Der vil være plads til barnets tanker og følelser
    • Barnet møder en forudsigelig og struktureret hverdag
    • Barnet støttes til at være i centrum til samling eller bevægelseslege
    • Barnet vil blive mødt som ligeværdig medlem af fællesskabet uafhængigt af alder, køn og etnisk oprindelse
    • Barnet vil blive set som betydningsfuld

    Læringsmiljø 3-6 år

    • Barnet mødes som betydningsfuldt og ses som en aktiv deltager i egen hverdag
    • Barnet har indflydelse og har en demokratisk stemme
    • Barnet oplever at det ses som en ressource
    • Barnet indgår i store og små fællesskaber
    • Barnet møder forskellige læringsmiljøer, hvor det støttes i at lære at lege, udforske, eksperimentere og forhandle
    • Barnet oplever muligheder for at være i centrum
    • Turtagning og venter på tur
  • 3 - Kommunikation og sprog

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

    Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle for at barnet både nu og senere vil kunne begå sig i det samfund det vokser op i. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling, trivsel og dannelse. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget, lære at forstå andre mennesker.

    I Børnehuset Nord arbejdes der pædagogisk med barnets sprogtilegnelse i flere dimensioner. Barnet skal mødes med et rigt og nuanceret sprogbrug og skal tilegne sig kompetencer til at kunne anvende sproget fx til at løse konflikter med. Barnet skal støttes i at udvikle strategier i forhold til, at kunne skabe kontakt og forståelse, og bruge sproget pragmatisk.

    I Børnehuset Nord er der særligt fokus på barnets sprogtilegnelse og der anvendes flere metoder for at styrke barnet sprog bedst muligt. Sproget bliver tænkt ind i alle læringsmiljøer dagen igennem. Der bliver eksempelvis arbejdet med Læseleg, at være den gode sprogmodel, samt arbejde med sproget igennem krop og bevægelse.

    Læringsmiljø 0-2 år

    • Barnet oplever en hverdag hvor der sættes ord på alt – følelser, behov, ting, handlinger og bevægelse
    • Barnet møder læringsmiljøer, hvor der er plads til at udtrykke sig
    • Barnet bliver introduceret til rytmen i det danske sprog
    • Barnet oplever et nuanceret sprog, hvor der bl.a. benævnes farver, symboler og over-/underbegreber og bogstaver og tal
    • Barnet møder gode rollemodeller i forhold til sprogbrug
    • Barnet vil opleve en overensstemmelse mellem personalets mimik, kropssprog, betoning og det der siges
    • Barnet oplever nærværende personale, som giver tid og plads til dialogen og kommunikation med barnet
    • Barnet vil blive præsenteret for bøger

    Læringsmiljø 3-6 år

    • Barnet vil dagligt opleve, at der laves struktureret sprogstimulering gennem fx højtlæsning, bevægelseslege, spil og sprogposer
    • Barnet vil være aktiv deltager i LæseLegs aktiviteter med tilhørende fokus ord og bogquiz
    • Barnet er aktiv deltager i samtaler om dagligdagen
    • Barnet får plads og mulighed for at udtrykke sig
    • Barnet vil opleve en overensstemmelse mellem personalets mimik, kropssprog, betoning og det der siges
    • Barnet vil møde sang, rytme, rim og remse
    • Barnet vil opleve at der leges med mimik, kropssprog, talesproget gennem sang, musik og bevægelseslege
  • 4 - Krop, sanser og bevægelse

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

    I Børnehuset Nord tænkes krop og bevægelse ind i alle læringsmiljøer og giver barnet mulighed for at udvikle mestring af kropslige/sanselige indtryk og udtryk, samt skabe et åbent og trygt læringsmiljø omkring bevægelse.

    Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er dets kropsbevidsthed. Barnet skal have gode muligheder for at arbejde med kropsforståelse, ernæring, sundhed og hygiejne.

    I Børnehuset Nord medvirkes der til at skabe bedre bevægelsesvaner for barnet. Dette gøres ved, at barnet møder motoriske udfoldelse og pædagogisk idræt på forskellige måder. Der er en bevidsthed om, at tilgodese det enkelte barns måder at udforske, eksperimentere og udfolde sig på kropsligt.

    Der skabes et aktiv og spændende bevægelses miljø ved at barnet møder motoriske og sanselige udfordringer, som giver det styrke, udholdenhed og glæde ved bevægelse.

    Læringsmiljø 0-2 år

    • Barnet får lov til at bruge sin krop på alle tidspunkter i løbet af dagen
    • Barnet motiveres til at bruge kroppen og understøtte dettes selvinitierede bevægelse
    • Barnet gives tid og rum til at øve sin selvhjulpenhed på i daglige rutiner og i planlagte aktiviteter
    • Barnet bliver introduceret til mange forskellige former for bevægelseslege og måder at bruge kroppen på
    • Barnet møder læringsmiljøer for sansestimuli
    • Barnet guides til at kunne mærke sig selv og sine behov
    • Barnet får mulighed for at være ude i alt slags vejr og blive guidet i hvad udelivet kan bestå af

    Læringsmiljø 3-6 år

    • Barnet møder motivation for alsidig fysisk aktiv leg og bevægelse i hverdagen
    • Barnet møder bevægelseslege som lærer det hvad acceptabelt kropslig nærhed er og at føle egne grænser og hermed kunne sige til og fra
    • Barnet er fysisk aktiv i hverdagsrutinerne
    • Barnet møder læringsmiljøer for sansestimulation
    • Barnet møder en hyggelig stemning, når børn og personale spiser sammen  Barnet vil blive introduceret til sunde alternativer
    • Barnet vil være en aktiv deltager i de månedlige bage, mad og båldage
    • Barnet bliver introduceret til almene hygiejneregler ex. Vaske hænder og pudse næse.
  • 5 - Natur, udeliv og science

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

    Naturoplevelser giver barnet en følelsesmæssig, kognitiv og kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter, og motorisk træning.

    Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets begyndende evne til at systematisere og kategorisere deres omverden ved at italesætte det for barnet. Barnet vil få æstetiske oplevelser med naturen som er med til at udvikle barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af.

    Barnet tilbydes, i et læringsmiljø som aktivt inddrager barnets viden, erfaringer, undren og nysgerrighed, hvor personalet har fokus på science og naturvidenskab. Det pædagogiske personale tilrettelægger et læringsmiljø som giver barnet mulighed for at eksperimentere med rum, antal og form som en tidlig indgang til det matematisk sprog.

    Læringsmiljø 0-2 år

    • Barnet kommer til at arbejde med de forskellige årstiders kendetegn
    • Barnet oplever at være ude i alt slags vejr og på alle årstider
    • Barnet bliver introduceret til forskellige typer flora, fauna og vegetation
    • Barnet bliver introduceret til kroppens forskellige funktioner fx hjerteslag, svede, fryse
    • Barnet møder personalet der sætter ord på både matematiske og naturmæssige begreber og fænomener
    • Barnet vil lære at værne om naturen, passe på dyre- og plantelivet, sorter affald og spare på ressourcerne
    • Barnet vil være i læringsmiljøer med fokus på bæredygtighed fx med at passe på legetøjet eller slukke for vandet
    • Barnet vil blive tilbudt forskellige lege, hvor børnene kan prøve kræfter med at bygge, konstruere og eksperimentere med fx videnskabelige fænomener, årsag og virkning
    • Barnet er en del af spireprojektet hver forår/sommer, hvor der plantes, vandes, høstes og smages
    • Barnet bliver introduceret til forskellige digitale og tekniske redskaber

    Læringsmiljø 3-6 år

    • Barnet vil opleve at være ude i alt slags vejr og på alle årstider
    • Barnets støttes at udvise respekt for dyr og planter
    • Barnet får en viden om affalds sortering
    • Barnet tilbydes læringsrum hvor det kan prøve kræfter af med at eksperimenter med at bygge, skabe og konstruere.
    • Barnet bliver introduceret til forskellige digitale og tekniske redskaber
    • Barnet bliver introduceret til kroppens forskellige funktioner fx hjerteslag, fryse, svede
    • Barnet vil komme til at gå på opdagelse og sanse naturens beboere og materialer
    • Barnet vil møde personale som støtter det i at kunne undres
  • 6 - Kultur, æstetik og fællesskab

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

    I Børnehuset Nord er personalet bevidste om, at alle børn bliver hørt og har en demokratisk stemme. Personalet er kulturformidler og brobygger til at hjælpe barnet med at forstå egne værdier og have respekt for andres i forhold til forskellige kulturer, værdier og traditioner med forståelse for barnets kulturelle baggrund. Gennem ligeværdig dialog inddrages forældres kompetencer og vigtige viden om fx religiøse højtider og familie­strukturer eller de lege, bøger og film, børn er optagede af så alle forældre gives mulighed for at tage del i et gensidigt forpligtende samarbejde og være en del af dagtilbuddets hverdag og fællesskab.

    Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker til udvikling af personlig og social identitet. Barnet skal derfor møde pædagogisk personale, der er bevidste om deres rolle som kulturformidlere.

    Børnehuset Nords læringsmiljøer tilbyder og inspirerer børnenes egen skabende og eksperimenterende praksis. Den er båret af børns lyst, kreativitet, improvisation og aktive deltagelse. Æstetiske oplevelser giver børn mulighed for at dele, spejle sig i og fortolke egne og andres livserfaringer, tanker og drømme. Dette gøres ved egne æstetiske oplevelser i direkte møder med forskellige kunstarter såsom scenekunst, film, maleri, musik, sang og litteratur.

    Læringsmiljø 0-2 år

    • Barnet møder åbne, nysgerrige og undersøgende personale, der præsenterer det for kultur, traditioner og værdier
    • Barnet bliver introduceret til forskellige former for æstetiske og kulturelle oplevelser og udtryksformer fx teater, litteratur, museum, musik, kunst, medier og lokale tilbud
    • Barnet møder læringsmiljøer, som understøtter dettes initiativer
    • Barnet oplever forskellige læringsrum, hvor det finder stimuli og giver mulighed for at finde sin egen udtryksform
    • Sammensætningen af de mennesker barnet møder i institutionen giver mulighed for at se og opleve forskellige måder at klæde sig på, hører forskellige sprog, værdier og traditioner

    Læringsmiljø 3-6 år

    • Barnet møder åbne, nysgerrige og undersøgende personale, der går i dialog med barnet omkring spørgsmål om kultur, traditioner og værdier
    • Barnet bliver introduceret til forskellige former for æstetiske og kulturelle oplevelser og udtryksformer fx teater, litteratur, museum, musik, kunst, medier og lokale tilbud
    • Barnet møder læringsmiljøer, som understøtter egne ideer, skabertrang og fantasi
    • Barnet oplever forskellige læringsrum, hvor det finder stimuli og giver mulighed for at finde sin egen udtryksform
Evalueringskultur
  • Evalueringskultur

    Hvad siger loven?

    Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

    Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Evalueringen skal offentliggøres.

    Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam­menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

    Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.

    Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

    I Børnehuset Nord arbejdes der med evalueringskultur i flere lag. Der er implementeret en systematisk evaluerende praksis, hvor der igennem processen, vurderes og reflekteres over sammenhængen mellem læringsmiljø og børnenes trivsel, dannelse, læring og udvikling. Her sættes der særskilt fokus på en større udfordring, et specifikt tema eller måske en praksis hvor ønsket er at opnå en forandring eller der er nogle bestemte spørgsmål, personalet eller ledelsen gerne vil have svar på. Denne systematiske evaluering er afgrænset i en tidsperiode.

    Der arbejdes på at reflektere og være selvkritiske i forhold til Børnehuset Nords pædagogiske praksis, sådan at der hele tiden udvikles og kvalificeres. Didaktisk benyttes K1 og K2 skemaer, hvor der både på stuerne og på afdelingerne holdes fast i evalueringsmetoden.

    Børnehuset Nord, arbejder med TOPI, hvor fokus er det enkelte barns trivsel, læring udvikling og dannelse, herunder også en speciel opmærksomhed på børn i udsatte positioner.

    Det er ledelsens ansvar at få etableret en evalueringskultur i Børnehuset Nord, der udvikler og kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø. Både det pædagogiske personale og ledelsen skal løbende forholde sig refleksivt til, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Evaluering og den pædagogiske dokumentation skal offentliggøres.

    Børnehuset Nord vil konkret arbejde med evalueringskulturen på følgende måde  

    • Ledelsen etablerer rum, tid og ro til arbejdet med evaluering 
    • Evalueringen følges op af nye formål og tiltag
    • Der arbejdes løbende med refleksion over - og evaluering af, den daglige praksis
    • De pædagogiske fyrtårne har en aktiv rolle
    • Her benyttes stue og afdelingsmøder til fællesrefleksion
    • Vi arbejder med systematisk evaluering

    Eksempler på emner til undersøgelse

    • Undersøgelse af, hvorfor det ofte er de samme børn i børnehaveafdelingen, som ikke deltager i fælleslegene
    • Undersøgelse af, hvordan der skabes rammer til etablering af et børneråd og dermed mere demokrati i Børnehuset Nord
    • Hvordan kan der arbejdes med hverdagsrutinerne for at sikre, at de er en integreret del af læringsmiljøet
    • Undersøgelse af, hvordan der skabes det bedste læringsrum i tidsrummet 8:00-8:30, så alle børn og forældre bliver set og hørt, når de kommer i institutionen på dette tidspunkt

    Dokumentation

    • Sprogvurdering 3-6 år
    • PIXI og månedsplaner
    • Iagttagelser af børnegruppen
    • Praksisfortællinger
    • Børne-interviews
    • Dagtilbudslovens § 11 ”Vis hvad du kan” screeninger
    • Udsagn fra børnene - perspektiver
    • Fokusskemaer, handleplaner og underretninger
    • Relations-skemaer
    • Struktureret evaluering af læringsmiljøer
    • Kollegiale observationer
    • Udsagn fra forældrene omkring barnets trivsel og udvikling
    • Opslag på AULA og info fra AULA
    • Beskrivelser af dagens aktiviteter igennem praksisfortællinger og Tabulex
    • Billedserier/videoer af processer, aktiviteter og hverdagsrutiner og tegn på læring
    • Lagret materiale på tablets fx fotos, filmklip, lydklip, e-bøger, Go Pro m.m.
    • Tegninger, plancher og malerier skabt i fællesskab
    • Kreative fremstillede produkter, tegninger og ”opgaver”
    • Produkter lavet af naturmaterialer, som børnene selv har fundet i naturen
    • TRAS og TRASMO-vurderinger
    • Tilbagemeldinger fra PIV
    • KIDS
    • TOPI
Evaluering af den pædagogiske læreplan 2021