God Start - Ung Mor

Er du ung og gravid eller føler du dig lidt usikker på din nye rolle som mor?
 
Til vores vuggestueafdeling er der tilknyttet "God Start - Ung Mor" for kommende unge mødre.

"God Start - Ung Mor" kan hjælpe dig med at skabe en bedre start på familielivet og medvirke til, at gøre en forskel for dig som ønsker, at blive mere tryg og sikker i at være mor.
 
Vi samarbejder tæt med sundhedsplejersker, sagsbehandler og jobsagsbehandler. Der laves en individuel aftale for hvor mange timer om ugen, du er her med dit barn i vuggestuen, samt hvor lang tid forløbet skal være.

Du kommer i vuggestuen både før og efter fødslen. Vi ruster dig til rollen som mor ved, at du følger med i dagligdagen og rutinerne på stuen. Du vil få råd og vejledning omkring børns omsorg, trivsel og læring af både personalet og den tilknyttede sundhedsplejerske.

Når du deltager i vuggestuens arbejde omkring børnene får du mulighed for at danne egne erfaringer i din rolle som mor. 

3 – 4 måneder efter fødslen starter du og dit barn i vuggestuen, hvor du igen deltager i stuens arbejde, når dit eget barn ikke har behov for omsorg og opmærksomhed.

Efter endt barselsorlov får du udvidet forældrekontakt ind til dit barn bliver 2 år. Den udvidede forældrekontakt kan forlænges, frem til dit barn fylder 3 år. Der er automatisk pædagogisk friplads, hvis dit barn bliver i vores vuggestue.
Vi glæder os til at lære dig og dit kommende barn at kende og give jer en god start som familie.
 

 

Siden er sidst opdateret 17. juli 2017