Forældrebestyrelse

At være medlem af forældrebestyrelsen i Børnehuset Nord giver dig mulighed for at få medindflydelse og medbestemmelse på rammerne i dit barns institution.

Nogle af de emner vi har på dagsordenen til møderne er:

  • Læreplanerne og årshjulet
  • Leg og læringsaktiviteter
  • Personalesituationen
  • Økonomien
  • Meddelelser fra kommunen
  • Høringssvar til kommunen
  • Informationer fra forældrenævnet
  • Meddelelser fra andre forældre
  • Aktuelle pædagogiske tiltag
  • Arrangementer fx sommerfest

Vi afholder 4-6 bestyrelsesmøder om året. Møderne foregår fra kl. 17-19 i personalestuen i vuggestuen. Børnehuset Nords forældrebestyrelse består af både forældre og personale. Der er en medarbejderrepræsentant fra både vuggestuen og børnehaven, samt Børnehuset Nords leder.

Du har blandt andet mulighed for at melde dig ind i forældrebestyrelsen på forældremødet om efteråret. Du har også mulighed at komme med i forældrebestyrelsen ved at henvende dig til lederen.

Som medlem af forældrebestyrelsen har du tavshedspligt i følge Forvaltningsloven §27 og du skal underskrive en tavshedserklæring inden du begynder i forældrebestyrelsen. Det betyder faktisk, at du ikke må tale med andre om det der bliver drøftet på møderne.

Forældrebestyrelsen har medindflydelse i forhold til forskellige arrangementer som fx sommerfest, ture ud af huset m.m. Bestyrelsen har også indflydelse på vores budget- og vedligeholdelsesplan.

Forældrebestyrelsen har også 1 repræsentant i indstillingsgruppen ved ansættelse af ny pædagogisk personale.

Du kan læse styrelsesvedtægten for forældrebestyrelser i Slagelse Kommune i dokumentet herunder (se side 8 i dokumentet):

Siden er sidst opdateret 24. august 2018